Trailerkørekort B/E 

Kører du lovligt med din trailer eller campingvogn?

Find ud af om du skal have et trailerkørekort, og om din bil må trække den campingvogn du går og drømmer om.

Ring til mig på tlf. 2810 2684 eller send mig en mail på odorf@pc.dk
traileren

Hos mig planlægger vi køretimerne sammen med dig, og på den måde laver vi et forløb der tager hensyn til dit arbejde/skole. Vi kører gerne efter normal arbejdstid mellem kl. 16.00 & 19.00 og lørdag formiddag.

Pris på trailerkørekort:
Samlet pris for den lovpligtige pakke er incl. moms:  4.000 kr.
Plus et prøvegebyr til politiet på                                       280 kr.

B/E kørekort betragtes som et tillæg til kørekortet til bil (kategori B).
Derfor skal du have taget dit kørekort til bil, inden du starter på trailerkørekort undervisning.
Inden du møder til teoriundervisningen, er det en god ide at have fået lavet en lægeattest. Prisen kan variere fra læge til læge, men du skal regne med det koster omkring 3-500 kr. HUSK det skal være hos egen læge!
Du skal medbringe et pasfoto til lægen, som lægen skal skrive bagpå.
Jeg kan ikke bestille køreprøve til dig, før disse ting er i orden.

Den lovpligtige pakke til B/E kørekort indeholder:
4 teori lektioner + 6 kørelektioner + én køreprøve.

En lektion er 45 minutter.
Ekstra lektioner koster 550 kr./lektion.

Undervisningen
De lovpligtige 4 teori-lektioner tager vi på en gang, suppleret med repetition ved bilen hver gang vi mødes.. Tag et smugkik på teorien til trailerkørekort. Klik her.
Derefter skal du have 3 x 2 kørelektioner med bil og trailer på vejen.
Undervisningen skal strække sig over mindst 3 undervisningsdage.

Jeg kører efter normal arbejdstid på hverdag og lørdag formiddag.
Køreprøven
Der er ingen teoriprøve til trailerkørekort. Prøven består kun af en praktisk prøve.
Til køreprøven skal du medbringe kørekort. Har du ikke det nye kørekort (kreditkortmodellen), skal du også medbringe gyldigt pas til køreprøven.
Før du kommer ud at køre, skal du kunne demonstrere til og frakobling af traileren, og kunne kontrollere at forskelligt teknisk udstyr på bil og trailer er lovligt. Du skal vide noget om lygter, bremser, dæk, vægtgrænser osv.
Herefter skal du vise praktiske færdigheder i kørsel, ved at køre minimum 25 min. med den køreprøvesagkyndige, herunder skal du bakke omkring et hjørne.
Ønsker du yderligere oplysninger, omkring det at tage et trailerkørekort, kan du sende mig en mail på odorf@pc.dk, hvor i du skriver dit navn og telefon nummer, så ringer jeg dig op.